5-ugers Mentorforløb

"Meget mere mig": Opstart 9/11 - 2026

5-ugers mentorforløb for pressede mødre, der længes efter en hverdag, som føles godt i maven – hvor ro og overskud ikke hele tiden skal jagtes, men skabes helt naturligt.

Er du blevet så vant til at mærke efter, hvad alle andre har brug for, at du næsten har glemt dig selv?

Måske er du træt, har kort lunte, presset eller stresset, selv når du gør dit bedste. Du længes efter mere ro og plads til dig selv – men hvordan finder du det midt i en hverdag med børn, ansvar og praktiske opgaver?

På MEGET MERE MIG mødes vi i en lille gruppe på højst seks kvinder. Her får du tid til at mærke dig selv og arbejde med det, der presser dig i hverdagen.

Fra forståelse til forandring i din hverdag

Hver mødegang kombinerer faglige oplæg, fysiske og mentale øvelser, samtale og personlig sparring.

Du får en teoretisk og videnskabeligt funderet forståelse af stress og kroppens reaktioner. Vi undersøger, hvordan tanker, vaner, forventninger og omgivelser kan holde os fast i stressende mønstre – og hvordan du kan begynde at bryde dem med små, konkrete ændringer.

Hver gang får du et par øvelser med hjem, som du kan bruge med det samme. Også når børnene er hjemme, overskuddet er lille, og hverdagen ikke går efter planen.

Vi arbejder med fem temaer:

  1. Ned i kroppen, ro og grounding
    Lær at genkende kroppens signaler, og afprøv øvelser, der hjælper dig med at finde fodfæste og skabe små pauser.
  2. Energi, balance og natur
    Bliv klogere på, hvad der dræner og nærer dig, og hvordan du kan skabe en hverdag med mere plads til restitution og dine egne behov.
  3. Tanker, skygger og fortællinger
    Undersøg de indre krav og fortællinger, der påvirker dig. Vi arbejder med selvindsigt og nye måder at møde dig selv på.
  4. Essens og værdier
    Find tilbage til det, der betyder noget for dig. Hvad har du brug for, og hvordan kan dine værdier hjælpe dig med at vælge og sætte grænser?
  5. Landsby, formål og fællesskab
    Du skal ikke bære det hele alene. Vi arbejder med at bede om hjælp, finde støtte og tage det, du har lært, med videre i dit liv.

Et fællesskab med plads til dig

Du får mulighed for at spejle dig i andre kvinder, som kender følelsen af at være presset. Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele.

Som mormentor og Familie Master guider jeg dig undervejs og giver personlig mentoring med udgangspunkt i din hverdag. Vi følger op på det, du afprøver derhjemme, og justerer sammen, så øvelserne og indsigterne kan blive en del af dit liv.

Praktisk

Varighed: 5 uger med én mødegang om ugen à 2 timer.

Tidspunkt: 9/11, 16/11, 23/11, 30/11, 7/12 kl. 10-12

Deltagere: Maks. 6 kvinder.

Intropris: 1.800 kr. for hele forløbet.

Medbring: Egen yogamåtte eller et tæppe samt en notesbog og noget at skrive med