Kvindernes Kampdag: En Hyldest Til Kvinders Sundhed og Styrke (og et gemt påskeæg)
Skrevet af: Camilla Tromborg, Gynobs- og babyfysioterapeut
Vi har gemt et lille påskeæg til dig i denne artikel! Læs videre og find ud af, hvordan du kan få 10% rabat på din næste konsultation eller på en måneds træning hos Din lille Verden. Det er vores måde at fejre Kvindernes Internationale Kampdag og støtte din rejse mod styrke og balance efter fødsel.
Kvinders sundhed - særligt i forbindelse med graviditet, fødsel og efterfødselstid - har ændret sig utrolig meget gennem historien. Det, som vi i dag ser som uundgåelige sundhedstjenester i forbindelse med reproduktive sundhed, var før hen ikke en selvfølge. Kvinders sundhed har været præget af mangel på viden og forståelse - selvom vi ikke er i mål endnu, så er vi kommet langt. I dette indlæg vil vi i lyset af Kvindernes Internationale Kampdag, præsenterer nogle af de skelsættende initiativer og love, som kvinder, organisationer og mænd gennem tiden har kæmpet for. Det har været med til at føre os til dér, hvor vi er i dag.
Til sidst vil vi se på de næste skridt, vi kan tage for at fremme udviklingen af kvinders sundhed.
Graviditet udenfor ægteskab var tidligere stærkt stigmatiseret, både for moderen og hendes familie. Før 1866 kunne straffen for afbrudt graviditet eller fosterdrab være dødsstraf. I 1866 blev den ændret til 8 års strafarbejde (1).
I 1901 kom den første lov om barselsorlov. Den hørte under arbejderbeskyttelseslovet og med den skulle fabriksarbejdende holde orlov i 4 uger efter fødslen. Det blev dog ikke lønnet, så kvinderne måtte søge fattighjælp for at få støtte (2).
I 1913 blev fabriksloven ændret, så der blev ydet økonomisk hjælp til fabriksarbejdende kvinder. Støtten blev nu udbetalt af syge- eller hjælpekasser. Kvinder, som var ansatte i offentligt regi, var ikke omfattet af denne lov (2).
I 1919 kom barselsorlov under Tjenestemandsloven. Den omfattede blandt andet 6 ugers barselsorlov med halv løn (2).
I 1920'erne opstod "Foreningen for seksuel oplysning", som blandt andet arbejdede med seksualoplysning. Frivilligt moderskab blev sat mere og mere på dagsordenen i Danmark (3).
Tilbage til straffeloven for abort og fosterdrab. I 1930 blev straffen ændret til 2 års fængsel. Der blev hertil indført en nødretsregel, som gik på, at kvinder kunne blive bemyndiget legal abort, hvis kvindens helbred stod på spil på baggrund af graviditeten (1).
I 1947 blev barselsorlov indført i Funktionærloven. På trods af at loven allerede var vedtaget i 1938, indeholdt den variation ikke bestemmelser om barsel. Den nye lov gav kvinder ret til 3 måneders orlov før fødslen og 1 måned efter fødslen med halv løn. Loven krævede, at kvinder meddelte graviditet til arbejdsgiveren senest 3 måneder før forventet fødsel. Hvis de ikke gjorde dette, kunne arbejdsgiveren opsige dem, hvis graviditeten påvirkede arbejdet. Ellers kunne arbejdsgiveren benytte den almindelige opsigelsesvarsel.
I 1956 blev barselsorloven forbedret - der blev oprettet en sygesikringsfond, der gav barselsdagpenge til kvinder, men kun for dem, der arbejdede inden for LO og DA (2).
I 1960 tiltrådte en ny lov om sygeløn til alle lønmodtagere. Den gav alle lønmodtagere ret til barselsorlov på op til 14 uger med dagpenge. Det muliggjorde at udearbejdende kvinder kunne blive hjemme med deres nyfødte i de første uger af barnets liv (2).
I 1966 blev p-pillen frigivet og gav kvinder muligheden for at beskytte sig selv, og dermed skete et skub ift. gennemsnitsalderen af første fødsel. Kvinder kunne i nu i højere grad være med til at beslutte, hvornår de var klar til at få deres først barn (1).
Mødredødeligheden faldt fra 350/100.000 i slut 1930'erne til 5/100.000 i 1970 (4).
I 1973 fik danske kvinder retten til fri abort (1).
I 1989 blev første overenskomst med fuld løn under barsel indgået mellem offentlige ansatte og kommunale og statslige arbejdsgivere (2).
I 2022 tiltrådte en ny lov om barsel, der medførte en ligestilling mellem kvinder og mænd i forhold til barselsorlov. Både kvinder og mænd fik der fra 11 ugers øremærket barselsorlov samt 13 ugers orlov, som parterne selv kan fordele (5).
I 2023 blev det vedtaget at forældre til flerlinger får 13 ugers ekstra barsel til begge forældre for børn født fra d. 1. maj 2024 (6).
Er vi i mål?
Vi er kommet langt, men vi er ikke i mål. Det, vi ofte ser i praksis, er kvinder, der søger vejledning og støtte efter fødslen. Under graviditeten er fokus på den gode graviditet og selve fødslen – og der er rigtig god oplysning at hente – men hvad med alt det, der kommer derefter?
Psst… Skriv ordet "Kvinder" i notatet på din næste booking eller nævn det, når du kontakter os via telefon eller e-mail, så giver vi dig 10% rabat på din næste konsultation eller en måneds træning. Vi glæder os til at hjælpe dig på din rejse! Rabatten kan bruges én gang pr. person.
Du kan bestille et otte ugers tjek efter fødslen hos din praktiserende læge, men der tilbydes sjældent et decideret forløb for genoptræning. Mange bliver nødt til at google sig frem eller, hvis de er heldige med en åben mødregruppe, dele deres oplevelser og eventuelle gener der. For mange er efterfødselskomplikationer stadig tabubelagte. Der er fortsat et glansbillede af, at kroppen hurtigt skal tilbage til sit gamle stadie med fuldt samlet mavemuskler og uden dryp i underbukserne.
Det kan være frustrerende for kvinder, når tingene ikke går så hurtigt, som de håber, og det er helt forståeligt. Oplysning til og blandt kvinder kan være med til at lette frustrationerne og give redskaber til at arbejde omsorgsfuldt med deres krop.
Hos Din lille Verden bidrager vi til denne oplysning. Både gennem blogindlæg som dette, opslag på sociale medier og i vores klinik. Vi tilbyder målrettede forløb, der har til formål at give kvinder viden og forståelse af deres egen krop samt redskaber til at håndtere eventuelle gener – først og fremmest sammen og derefter selvstændigt.