Jordemoderkonsultation

Hos os tilbyder vi en personlig og tryg oplevelse for gravide, der ønsker ekstra omsorg og vejledning gennem deres graviditet. Booker du en jordemoderkonsultation vil du sammen med en jordemoder samtale om alt fra graviditetens udvikling, mentale forberedelser, parforhold, kost og livsstil, amning, familiedynamikker osv.. Dog er det vigtigt at pointere at vi har fokus på individualitet, samtalerne tilpasses derfor efter behov, således du kan få præcis den støtte du har brug for. Konsultationer vil altid tage udgangspunkt i det der fylder hos dig og netop derfor afsætter vi masser af tid, således du går derfra med oplevelsen af at blive set og hørt. Derudover vil der blive foretaget fysiske undersøgelser, herunder blandt andet vurdering af den gravides helbredstilstand, samt vurdering af fosterets vækst og hjertelyd.

Fødselsforberedelse

Vores fødselsforberedelse giver dig den viden og de redskaber, du behøver for at føle dig tryg og forberedt til fødslen. Vi gennemgår fødslens faser, smertelindring, vejrtrækningsteknikker, partners rolle og hvordan du bedst forbereder både krop og sind til den store dag. Udover forberedelse til selve fødslen, forsøger vi ligeledes at klæde dig godt på til den første tid som nybagt familie. Vi vil her snakke om blandt andet forældreskab, parforhold, normale reaktioner, barnets trivsel, samt amning.

Hos os tilbyder vi to former for fødselsforberedelse:

1. En privat for kun dig og din partner/fødselshjælper. Vi tilbyder ved denne form for fødselsforberedelse at udarbejde en individuel fødeplan i samarbejde med jer, hvor vi kan notere jeres tanker, ønsker og forventninger til den kommende fødsel.

2. Fælles hold med 3-6 gravide/par. Denne undervisning foregår i klinikkens holdsal og er en blanding af klassisk tavlegennemgang og fysiske øvelser, hvor vi i fællesskab afprøver vejrtrækningsteknikker, fødestillinger, rebozo øvelser, osv.

Vi er her for at sikre, at du føler dig godt forberedt og støttet gennem hele din rejse som kommende mor.


Priser

Jordemoderkonsultation | 595,-

Mulighed for op til 50 % tilskud for gennem sygeforsikring "danmark"

Afsat tid: 60 min 

Fødselsforberedelse | Privat: 1395,-, Hold: 1095,-

Privat: Du og eventuel partner

Hold: 3-6 par

Mulighed for op til 50 % tilskud for gennem sygeforsikring "danmark"

Afsat tid: To gange af 90 min